SIkkerhed for ANDELsHAVERNE
Jura
CASA12 foreningerne er underlagt stram regulering. I opbygning ligner de mest traditionelle foreninger, men en væsentlig forskel er, at CASA12 foreninger ikke opererer med lån. Dette reducerer risikoen markant sammenlignet med køb af en almindelig andelsbolig.
Reguleringen i CASA12 foreningerne betyder, at en familie, der stopper med at betale sine fællesudgifter, risikerer at blive ekskluderet af de andre familier i foreningen. Sker dette, skal den pågældende familie sælge deres feriebolig-andel. Hvis familien ikke selv tager initiativ til salget, vil CASA12 træde til og formidle salget.
Disse regler sikrer fællesskabets interesser frem for en enkelt families økonomiske udfordringer. CASA12 vil selvfølgelig bistå med at opnå den bedst mulige salgspris, men i sidste ende prioriteres fællesskabets interesser.
Foreningerne er etableret som partnerselskaber, en struktur der eliminerer både omkostninger ved ejerskifte og den solidariske hæftelse ved gensalg.
Vedtægter
Ejerforeningen er styret af omfattende vedtægter for at sikre korrekt drift. I CASA12 foreningerne kaldes vedtægterne: Husregler. Hvis en familie ikke betaler sine fællesudgifter eller groft misligholder sine forpligtelser, kan de blive ekskluderet af de andre familier. Dette setup er designet til at maksimere sikkerheden for alle, både juridisk, skattemæssigt og økonomisk, og er fuldstændig åbent og transparent.
Flertalsbeslutning
Ikke-væsentlige beslutninger træffes med simpelt flertal, mens vigtige beslutninger kræver 3/4 flertal. Dette forhindrer enkeltpersoner i at blokere fornuftige beslutninger og sikrer, at det også kræver 3/4 flertal at opløse foreningen. Hvis foreningen opløses, sælges boligerne og overskuddet fordeles ligeligt mellem familierne.
Arveregler
Der er forskellige arveregler i hvert land, og CASA12 kan hjælpe med at finde relevante rådgivere baseret på hver families unikke behov og sammensætning.