I al sin enkelthed giver det rigtig god mening, at flere familier går sammen om at eje ferieboliger i fællesskab, i stedet for at hver familie køber sin egen feriebolig. For nogle familier er det vigtigt, at man er fri for alt besværet og ansvaret, der følger med at have boligerne. For andre er det økonomien – når man deler og investerer sammen, får man flere mursten og kvadratmeter for pengene.
I kan som familie vælge at investere i jeres egen feriebolig uden for landets grænser. Det kunne f.eks. være for 2.475.000 kr. eller I kan vælge at investere samme beløb i en CASA12-forening. Her bliver I medejer af en exceptionel feriebolig på en udvalgt, attraktiv lokalitet, og det er vel at mærke til en samlet boligpris på 29.700.000 kr.
I den anden ende af skalaen vil en ejer kunne få glæden af en bolig til 1.980.000 kr. for en 12. del af prisen, for den nette sum af 165.000 kr. Dette er kernen i, hvorfor CASA12 giver mening for mange familier.
Langt de fleste privatejede ferieboliger, som ikke udlejes, står tomme det meste af året. Mange ferieboliger bliver således kun benyttet i meget få uger hvert år. Det mener vi er et stort spild af ressourcer. Ved at flere familier går sammen om flere boliger, udnyttes boligerne langt bedre, hvilket ikke kun er godt for boligerne, men også for nærmiljøet – herunder de lokale handlende – da det skaber større aktivitet lokalt.
Ved at gå sammen om ejerskabet får man samtidig langt mere for pengene. Deleøkonomien er blevet mere fremtrædende de seneste år, og den giver mening i mange sammenhænge, især når det handler om ferieboliger, som normalt kun bruges en meget lille del af året.
Uanset hvilken indgangsvinkel man har til CASA12-konceptet, er det svært ikke at blive betaget af de dejlige boliger, som vi finder og skaber til vores familier. I en CASA12-forening får I meget mere for jeres penge.