MÅ VI OPFYLDE JERES DRØMME
Når vi i ordets bedste forstand forener 12 forskellige familier i et fælles ejerskab af en feriebolig over en længere periode, er det selvfølgelig af stor betydning at sikre en harmonisk sameksistens, især når familierne ikke kender hinanden på forhånd. Dette sikres gennem vores husorden, der nøje beskriver retningslinjer for brugen af boligen og vi som administrator står inden for, at den enkelte ejer følger.
Vi stræber efter kun at inkludere familier, som vi vurderer, vil kunne indgå i fællesskabet og behandle den fælles ejendom med gensidig respekt. Det er ikke et krav, at medlemmerne skal interagere meget med hinanden, men en grundlæggende forståelse for og tilpasningsevne til fællesskabets natur er nødvendig. Dette sikrer en behagelig og konfliktfri sameksistens for alle parter, når man deler en feriebolig.
En grundig udvælgelsesproces er afgørende, ikke kun for nuværende harmoni, men også for fremtidens gensalgsværdi. Potentielle købere vil evaluere, hvem de andre 11 familier er, og ejerforeningens virke generelt.
Kaffemødet giver jer et klart grundlag for at træffe en beslutning. Hvis I beslutter at fortsætte, vil I modtage en aftale, som skal gennemgås og underskrives. I inviteres herefter til et stiftende møde sammen med de øvrige 11 familier.