BJERGTAGENDE RO
Casa Amore No 1
Føl ægte italiensk glæde i Casa Amore No 1!
I jagten på den perfekte ferieoplevelse tæller ikke kun luksus, men også følelsen af at leve og ånde i det land, du besøger. Dette er netop, hvad Casa Amore No 1 tilbyder – en ægte italiensk oplevelse, der overgår den sædvanlige standard og fordyber dig i landets rige kultur og skønhed.
Velkommen til Casa Amore No 1, hvor en storslået panoramaudsigt breder sig ud over de toskanske bjerge og de omkringliggende bjergskråninger, prydet med terrasser af olivenlunde og vinmarker. Denne fantastiske udsigt skaber en følelse af fred og ro i sjælen og giver plads til at nyde hinandens selskab.
Casa Amore No 1 er et robust, nyrenoveret landsbyhus opført i sten. Huset stammer oprindeligt fra 1218 – ja, du læste rigtigt – huset har ligget her i
bjergene i mere end 800 år. Dette bundsolide klippehus har bevaret de originale bjælkelofter, stenpejs og ”cotto”-gulve og er indrettet i tre niveauer.
Stueetagen rummer et køkken, stue med pejs, bryggers og badeværelse. Det fuldt udstyrede køkken inkluderer indbygget køleskab, opvaskemaskine og komfur.
Derudover er der et fladskærms-tv, som nemt kan ses fra hele rummet. Badeværelset bliver udført i moderne italiensk stil med hævet vask, stor bruseniche i italiensk marmor og høj kvalitet. Vaskemaskine/ tørretumbler findes i bryggerset.
På første sal finder du husets første soveværelse med dobbeltseng og en lille stue/rapo. På anden sal finder du husets master bedroom med en king size seng og et mindre kontor.
Fuld præsentationsvideo | Længde: 5:16 min.